Markedsværdi
Definition og beregning
Markedsværdien af en virksomhed er den samlede pris, som alle virksomhedens aktier tilsammen er værd, når de handles til den aktuelle kurs på en børs. Den beregnes ved at gange antallet af udestående aktier med kursen på den enkelte aktie:
En virksomhed kan sammenlignes med en stor kage, der er skåret ud i et bestemt antal lige store stykker, hvor hvert stykke svarer til én aktie. Er markedet villigt til at betale 150 kr. for ét stykke kage, og findes der 20 millioner stykker i alt, er hele kagen samlet set kr. værd. Det er præcis denne logik, der ligger bag markedsværdien: prisen på ét stykke ganget med antallet af stykker giver værdien af det hele.
Kurs versus størrelse
Markedsværdien må ikke forveksles med, hvor “dyr” en enkelt aktie ser ud til at være. En aktiekurs på 3.000 kr. lyder umiddelbart højere end en kurs på 10 kr., men det siger intet om, hvilken virksomhed der samlet set er mest værd. Selskab A har 300 millioner aktier á 10 kr., hvilket giver en markedsværdi på kr. Selskab B har til gengæld kun 1 million aktier, men hver aktie koster 3.000 kr., så markedsværdien bliver kr. De to selskaber har altså nøjagtig samme markedsværdi, selvom deres aktiekurser er vidt forskellige. Antallet af aktier, en virksomhed er delt op i, er i sig selv vilkårligt og fortæller intet om størrelsen.
Markedsværdien i bevægelse
Markedsværdien svinger konstant i takt med, at aktiekursen bevæger sig på børsen, selv hvis der ikke sker noget som helst i virksomhedens daglige drift den pågældende dag. Falder kursen med 5 procent, falder markedsværdien tilsvarende med 5 procent, uden at der er ændret på antallet af aktier. Markedsværdien er derfor et øjebliksbillede af, hvad investorerne samlet set er villige til at betale for virksomheden lige nu, og ikke et fast eller endegyldigt tal.
Markedsværdien holdes begrebsmæssigt adskilt fra virksomhedens omsætning. En virksomhed kan sagtens have en relativt beskeden omsætning og samtidig en høj markedsværdi, hvis investorerne forventer stor vækst i fremtiden, ligesom en virksomhed med stor omsætning kan have en lav markedsværdi, hvis indtjeningen er svag, eller udsigterne er usikre. Markedsværdien afspejler forventninger til fremtiden, ikke blot nutidens tal. Begreber som bogført værdi og indre værdi beskriver andre måder at anskue en virksomheds værdi på og har hver deres selvstændige definitioner.
Markedsværdi
Aktier der tæller med
Antallet af aktier, der indgår i beregningen af markedsværdien, er de udestående aktier, altså det samlede antal udstedte aktier fratrukket eventuelle egne aktier, som selskabet selv har opkøbt og ligger inde med. Egne aktier er ikke i omløb blandt eksterne investorer og tæller derfor som udgangspunkt ikke med, når markedsværdien opgøres.
Tilbagekøb og kapitalforhøjelser
Markedsværdien påvirkes mekanisk af selskabets kapitalstruktur og af de handlinger, selskabets ledelse foretager. Ved et aktietilbagekøbsprogram opkøber selskabet sine egne aktier for likvide midler og reducerer dermed antallet af udestående aktier. Antag et selskab med 100 millioner udestående aktier til en kurs på 50 kr., svarende til en markedsværdi på kr. Selskabet gennemfører herefter et tilbagekøb af 10 millioner aktier til kursen 50 kr., hvilket koster kr. i kontanter. Antallet af udestående aktier falder til 90 millioner. Forudsat at kursen isoleret set forbliver uændret efter tilbagekøbet, bliver den nye markedsværdi kr., altså et fald på nøjagtig de 500 millioner kr., der er forladt selskabet som kontanter til de sælgende aktionærer. Markedsværdien er med andre ord ikke forsvundet, men flyttet fra selskabet til de aktionærer, der solgte deres aktier tilbage.
Det modsatte sker ved en kapitalforhøjelse, hvor selskabet udsteder nye aktier for at rejse kapital. Udsteder samme selskab i stedet 10 millioner nye aktier til kursen 50 kr., tilføres selskabet 500.000.000 kr. i ny kapital, og antallet af udestående aktier stiger til 110 millioner. Markedsværdien stiger tilsvarende til kr., forudsat uændret kurs, men de eksisterende aktionærers forholdsmæssige ejerandel af selskabet udvandes, fordi deres aktier nu udgør en mindre del af det samlede antal.
Aktiesplit og størrelseskategorier
Et rent aktiesplit ændrer derimod ikke markedsværdien. Ved et split i forholdet 2 for 1 fordobles antallet af aktier, mens kursen pr. aktie halveres, så produktet af de to størrelser er uændret. Markedsværdien er dermed uafhængig af, hvor mange stykker en given samlet værdi er delt op i.
Selskaber grupperes ofte efter deres markedsværdi i størrelseskategorier, typisk betegnet small-cap, mid-cap, large-cap og mega-cap. Grænserne mellem kategorierne er konventioner, der varierer mellem markeder, tidsperioder og indeksudbydere, men det bærende princip er en relativ rangordning af selskaber inden for et givent univers, hvor markedsværdien bruges som mål for størrelse frem for eksempelvis omsætning eller antal ansatte. Denne klassificering har betydning for, hvilke indeks og fonde et selskab kan indgå i, da mange investeringsprodukter er afgrænset til bestemte størrelseskategorier.
Markedsværdien i værdiansættelse og indeks
Markedsværdien indgår som byggesten i beregningen af enterprise value, hvor nettogæld og eventuelle minoritetsinteresser lægges til markedsværdien for at nå frem til den samlede værdi af selskabets drift uafhængigt af, hvordan den er finansieret. Markedsværdien anvendes ligeledes som tæller i værdiansættelsesnøgletal som price/earnings og price/book, hvor den sættes i forhold til henholdsvis indtjening og bogført egenkapital. I indeks, der er markedsværdivægtede, får selskaber med høj markedsværdi en større vægt og dermed større indflydelse på indeksets samlede udvikling end selskaber med lav markedsværdi.
Markedsværdi
Fuldt udvandet markedsværdi og treasury stock-metoden
Markedsværdien, som den fremgår af den simple formel kurs gange udestående aktier, benævnes ofte basic market cap og adskiller sig fra den fuldt udvandede markedsværdi, som anvendes i værdiansættelsesarbejde, når selskabet har konvertible instrumenter som aktieoptioner, warrants eller konvertible obligationer i omløb. Det fuldt udvandede aktieantal beregnes typisk med treasury stock-metoden, der antager, at provenuet fra en hypotetisk udnyttelse af in-the-money-optioner anvendes til at tilbagekøbe aktier til den aktuelle markedskurs, hvorved den effektive udvanding reduceres til nettoeffekten:
Antag et selskab med 50 millioner basisaktier til kursen 200 kr., svarende til en basic markedsværdi på kr. Selskabet har desuden 2 millioner udestående medarbejderoptioner med en strikekurs på 150 kr. Ved en hypotetisk udnyttelse modtager selskabet et provenu på kr., som antages anvendt til at tilbagekøbe aktier til den aktuelle kurs på 200 kr., svarende til aktier. Nettoudvandingen bliver dermed nye aktier, og det fuldt udvandede aktieantal stiger til 50.500.000 aktier. Den fuldt udvandede markedsværdi bliver herefter kr., altså 100 millioner kr. højere end den basale markedsværdi. Jo dybere optionerne er in-the-money, og jo flere der er udestående, desto større bliver denne difference, mens optioner, hvis strikekurs ligger over den aktuelle kurs, slet ikke medregnes, da de ikke ville blive udnyttet.
Free float-justering
Til brug for indeksvægtning anvendes typisk en free float-justeret markedsværdi frem for den fulde markedsværdi. Free float-faktoren angiver den andel af de udestående aktier, som reelt er til rådighed for almindelig handel, efter at aktier ejet af stiftere, staten eller andre strategiske og langsigtede ejere med kontrolinteresse er trukket fra:
Antag et selskab med 100 millioner udestående aktier til kursen 80 kr., svarende til en fuld markedsværdi på 8.000.000.000 kr. Stifterfamilien ejer 30 millioner aktier gennem en langsigtet holdingkonstruktion, og staten ejer yderligere 10 millioner aktier som strategisk investor; ingen af disse 40 millioner aktier anses for frit handlede. Free float-antallet bliver dermed aktier, og den free float-justerede markedsværdi bliver kr., svarende til en free float-faktor på 0,6. Det er denne justerede værdi, der typisk lægges til grund, når selskabets vægt i et markedsværdivægtet indeks fastsættes, da en høj andel af låste aktier ellers ville give selskabet en indeksvægt, der overstiger, hvad markedet reelt kan absorbere af handel.
Markedsværdivægtning og vægtdrift
I et markedsværdivægtet indeks bestående af selskaber fastsættes det enkelte selskabs vægt som dets andel af den samlede markedsværdi i indekset:
Da vægten er en direkte funktion af markedsværdien, opstår der en indbygget momentumeffekt: stiger et selskabs kurs relativt mere end de øvrige indeksmedlemmers, stiger dets markedsværdi og dermed også dets vægt i indekset uden nogen aktiv beslutning fra indeksudbyderens side. Denne vægtdrift korrigeres periodisk ved rebalancering, hvor indeksudbydere ofte anvender bufferzoner omkring klassifikationsgrænser for at undgå unødig omrokering, hver gang en markedsværdi bevæger sig marginalt hen over en given tærskel.
Dekomponering af markedsværdiudvikling
Udviklingen i en markedsværdi over en periode kan dekomponeres multiplikativt i en kurskomponent og en aktieantalskomponent:
hvor betegner kurs og antal udestående aktier på henholdsvis tidspunkt 0 og 1. Antag et selskab med en markedsværdi på 4.000.000.000 kr. ved periodens start, bestående af 80 millioner aktier til kursen 50 kr. I løbet af perioden stiger kursen til 55 kr., samtidig med at selskabet gennemfører et nettotilbagekøb, så aktieantallet falder til 76 millioner. Den nye markedsværdi bliver kr., og forholdet mellem de to markedsværdier kan opdeles i en kurseffekt på og en aktieantalseffekt på , hvis produkt er , hvilket stemmer overens med den samlede stigning fra 4.000.000.000 kr. til 4.180.000.000 kr. Denne dekomponering gør det muligt at adskille, hvor meget af en ændring i markedsværdien der skyldes den underliggende kursudvikling, og hvor meget der stammer fra kapitalstrukturelle handlinger som tilbagekøb, emissioner, konverteringer eller aktiebaseret M&A-vederlag.
Markedsværdi, kontrol og fundamental værdi
Markedsværdien er per definition et udtryk for markedets aktuelle konsensus om værdien af en minoritetspost, altså de enkelte frit omsættelige aktier, og ikke nødvendigvis et udtryk for værdien af fuld kontrol over selskabet. Ved virksomhedsovertagelser lægges der typisk en kontrolpræmie oven i den prævalerende markedsværdi for at overtale de eksisterende aktionærer til at afhænde deres aktier, hvilket illustrerer, at markedsværdien og transaktionsværdien ved en fuld overtagelse er to forskellige størrelser. Markedsværdien behøver desuden ikke være sammenfaldende med den fundamentale eller intrinsiske værdi, som eksempelvis en tilbagediskonteret pengestrømsanalyse ville udlede; afvigelser mellem de to kan bestå i kortere eller længere perioder, hvilket er kernen i diskussionen om markedseffektivitet. I situationer, hvor et selskabs markedsværdi ligger tæt på eller under værdien af dets nettolikvider, indebærer det, at markedet implicit tillægger den underliggende drift en meget lav eller ligefrem negativ værdi, hvilket typisk afspejler forventninger om værdiforringende kapitalallokering, forestående afnotering eller udtalt usikkerhed om fremtidige pengestrømme.
Markedsværdi
Alle Har ret til finansiel dannelse
Investering er nok den bedste vej til økonomisk frihed. Hos ABCapital ønsker vi at motivere og forberede alle til at investere. Vi vil gerne gøre investering til en god oplevelse for alle — og sikre, at nybegyndere, i en verden af “investeringsguruer” og TikTok-eksperter, kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
Hvad tilbyder ABCapital?
Ordbog
En ordbog skrædersyet til dit niveau. Vælg selv om du har brug en forklaring på begynder, øvet eller ekspertniveau. Find +50 begreber med 3 forklaringer til hvert. Fra simple eksempler til sammenhænge på tværs af begreber. I finans og investering hænger ting oftest sammen – stiger renten, kan indtjeningen falde, falder indtjeningen påvirker det værdiansættelsen…
Gratis kursus
Vi mener at investering er for alle. Derfor har vi sammensat et kursus bestående af 20 moduler, hvor du bliver taget igennem alt hvad der kan tænkes nødvendigt for at blive klar til at investere. Hvis der er én ting vi kunne sikre for alle, så var det at deres første investering var en god oplevelse. Bliv klar til aktiemarkedet med et gratis kursus der ikke har nogne skjult agenda
Hvem står bag ABCapital?
Mit navn er Kasper Wesenberg. Jeg er ikke noget investeringsgeni, og jeg investerer ikke bedre end gennemsnittet. Jeg har set en stigende tendens til, at folk deler deres investeringsrejse på TikTok og andre medier, hvor nogle skaber reel værdi, mens andre fremmer investering på en decideret usund måde.
Med ABCapital håber jeg at give kommende investorer muligheden for at lære deres ABC om investering, inden de kaster sig ud i det.
Jeg har en HA (almen) fra CBS med tungt fokus på statistik og regnskab, og læser nu en kandidat i Finance and Investments. med tungt fokus på statistik og regnskab, og læser nu en kandidat i Finance and Investments samme sted. Jeg er hverken uddannet investeringsrådgiver eller har taget fancy kurser, men uddannelsen giver mig teoretiske og statistiske indsigter i investeringsverdenen.