Det teoretisk begrundede eller “justified” P/B udledes ved at kombinere en konstant vækstrate med Gordons vækstmodel. Antages en bæredygtig vækstrate g, som drives af tilbageholdt indtjening ved en given forrentning af egenkapitalen ROE, gælder g = ROE * b, hvor b er tilbageholdelsesgraden (altså det der ikke udbetales i udbytte), og udbytteandelen dermed er 1-b. Heraf følger b = g/ROE. Nettoresultatet i år 1 er $NI_1 = ROE \times B_0$​, og udbyttet bliver:

$$D_1=N{I}_1\times (1-b)=ROE\times B_0\times (1-\frac{g}{ROE})=B_0(ROE-g)$$

Indsættes dette i Gordons vækstmodel,$P_0 = D_1/(r-g)$, fås:

$$\frac{P_0}{B_0}=\frac{ROE-g}{r-g}$$

Et selskab har en bogført egenkapital på 100 kr. pr. aktie, en forventet ROE på 15 pct., et afkastkrav til egenkapitalen r på 10 pct. og en bæredygtig vækstrate g på 6 pct. Tilbageholdelsesgraden bliver b = 6/15 = 0,4, nettoresultatet i år 1 er 15%*100 = 15 kr., og udbyttet er 15*(1-0,4) = 9 kr., hvilket stemmer med $B_0(ROE-g) = 100 \times 0{,}09 = 9$ kr. Kursen bliver $P_0 = 9/(0{,}10-0{,}06) = 225$ kr., og dermed:

$$P\mathrm{/}B=\frac{225}{100}=\mathrm{2,25}=\frac{\mathrm{0,15}-\mathrm{0,06}}{\mathrm{0,10}-\mathrm{0,06}}$$

Da r > g  er en forudsætning for konvergens i modellen, bevares fortegnet ved at trække g fra begge led i tælleren og nævneren: er ROE > r, bliver ROE – g > r – g, og justified P/B overstiger 1; er ROE < r, bliver P/B under 1; og er ROE = r, er P/B præcis 1 uanset væksten g. Et P/B over 1 er dermed ensbetydende med, at markedet forventer en forrentning af egenkapitalen over afkastkravet, mens et P/B under 1 afspejler en forventet forrentning under afkastkravet.

Sammenhængen generaliseres uden antagelse om konstant vækst gennem residualindkomstmodellen, hvor værdien af egenkapitalen udtrykkes som den bogførte værdi plus nutidsværdien af al fremtidig residualindkomst:

$$V_0=B_0+\sum _{t=1}^{\mathrm{\infty }}\frac{(RO{E}_t-r)\times B_{t-1}}{(1+r{)}^t}$$

Divideres begge sider med $B_0$​, fremkommer P/B-1

 som nutidsværdien af fremtidig residualindkomst pr. krone bogført egenkapital, hvilket viser, at hele værdiskabelsen ud over 1 i P/B er knyttet til perioder, hvor $ROE_t$​ overstiger r.

Bogført indre værdi pr. aktie påvirkes desuden mekanisk af tilbagekøb af egne aktier. Et selskab med en bogført egenkapital på 100 mio. kr. og 10 mio. udestående aktier har en indre værdi på 10 kr. pr. aktie. Tilbagekøbes 1 mio. aktier til 15 kr. – over indre værdi – reduceres egenkapitalen med de udbetalte 15 mio. kr. til 85 mio. kr., mens aktieantallet falder til 9 mio., hvorved indre værdi pr. aktie falder til $85/9 \approx 9{,}44$ kr. Tilbagekøbes de samme 1 mio. aktier i stedet til 8 kr. – under indre værdi – reduceres egenkapitalen kun med 8 mio. kr. til 92 mio. kr., og indre værdi pr. aktie stiger til $92/9 \approx 10{,}22$ kr. Et tilbagekøb over indre værdi udvander dermed de resterende aktionærers bogførte værdi pr. aktie, mens et tilbagekøb under indre værdi forøger den, uanset den efterfølgende markedskurs.

Til sammenligning på tværs af selskaber med forskellig opkøbshistorik beregnes ofte en materiel indre værdi, hvor goodwill og øvrige immaterielle aktiver opstået ved tidligere virksomhedsopkøb fratrækkes den bogførte egenkapital, inden denne divideres med antal aktier. Et selskab, der historisk har vokset gennem opkøb til priser over den opkøbte virksomheds bogførte værdi, vil typisk have en betydelig goodwillpost på balancen, som forhøjer den ordinære bogførte egenkapital uden at afspejle et tilsvarende likvidt eller genanskaffeligt aktiv. P/TBV anvendes særligt ved værdiansættelse af banker i forbindelse med fusioner og opkøb, hvor sammenligneligheden af den regnskabsmæssige kapitalbase på tværs af institutter med forskellig opkøbshistorik ellers ville være forvrænget. For finansielle institutioner er den bogførte egenkapital samtidig tæt forbundet med det lovpligtige kapitalgrundlag, herunder kernekapitalen, hvilket forstærker relevansen af P/B og P/TBV som værdiansættelsesmål specifikt for banksektoren.