Sammenhængen mellem P/S og P/E følger direkte af, at nettomarginen bygger bro mellem omsætning og indtjening:

$$\frac{P}{S}=\frac{P}{E}\times \frac{E}{S}=\frac{P}{E}\times m$$

hvo m er nettomarginen. Har et selskab en omsætning på 1 milliard kroner og en nettomargin på 8 procent, er indtjeningen 80 millioner kroner. Handles selskabet til en P/E på 20, er markedsværdien $20 \times 80 = 1.600$ millioner kroner, og P/S bliver$1.600/1.000 = 1,6$, hvilket svarer nøjagtigt til $20 \times 0,08$. Identiteten viser, at P/S ikke er et selvstændigt værdimål, men et produkt af den indtjeningsbaserede multipel og selskabets evne til at konvertere omsætning til bundlinje.

Denne sammenhæng kan udledes yderligere ved at indsætte Gordons vækstmodel. Ifølge modellen kan markedsværdien af egenkapitalen udtrykkes som $P_0 = D_1/(r-g)$, hvor $D_1$​ er det forventede udbytte i den kommende periode, $r$ er det krævede afkast på egenkapitalen, og $g$ er den langsigtede vækstrate. Da $D_1$​ svarer til den forventede indtjening $E_1$ ganget med udbytteandelen (payout ratio), fås $P/E = payout/(r-g)$ målt på fremadskuende indtjening. Erstattes $E_1$ med $S_1 \times m$, hvor $S_1$​ er den forventede omsætning, fremkommer:

$$P\mathrm{/}S=\frac{m\times payout}{r-g}$$

Med en omsætning på 800 millioner kroner i indeværende år, en vækstrate på 5 procent, en nettomargin på 10 procent, en payout ratio på 50 procent og et krævet afkast på 13 procent, svarende til $(r-g) = 8$ procent, bliver den forventede omsætning$S_1 = 840$ millioner kroner, den forventede indtjening $E_1 = 84$ millioner kroner og det forventede udbytte $D_1 = 42$ millioner kroner. Markedsværdien bliver $P_0 = 42/0,08 = 525$ millioner kroner, og den fremadskuende P/S bliver $525/840 = 0,625$, hvilket er identisk med $0,10 \times 0,50/0,08$. Formlen viser, at P/S-niveauet fundamentalt drives af fire størrelser: nettomargin, udbytteandel, vækstrate og afkastkrav, og at en højere P/S alt andet lige er berettiget af en højere forventet margin, en højere payout, en højere vækst eller et lavere afkastkrav.

Fordi omsætning ligger før renteomkostninger og dermed tilfalder både gælds- og aktiekapitalen som samlet finansieringskilde, opstår en metodisk uoverensstemmelse, når P/S alene sætter omsætningen i forhold til markedsværdien af egenkapitalen. To selskaber med identisk omsætning på 200 millioner kroner og identisk virksomhedsværdi på 400 millioner kroner kan derfor have vidt forskellige P/S-tal, hvis deres gearing adskiller sig. Har det ene selskab ingen nettogæld, er markedsværdien lig virksomhedsværdien på 400 millioner kroner, og P/S bliver $400/200 = 2,0$. Har det andet selskab en nettogæld på 150 millioner kroner, bliver markedsværdien $400 – 150 = 250$ millioner kroner, og P/S falder til$250/200 = 1,25$, selvom virksomhedsværdien i forhold til omsætning — udtrykt ved EV/Sales på $400/200 = 2,0$ for begge selskaber — er identisk. Det gearede selskab fremstår dermed billigere på P/S alene, fordi gælden reducerer egenkapitalens andel af den samlede værdi, uden at den underliggende evne til at skabe værdi per omsætningskrone er forskellig.

P/S er desuden følsom over for, hvordan omsætning regnskabsmæssigt indregnes, særligt i vurderingen af, om et selskab agerer som hovedmand (principal) eller som agent i en transaktion. Under de gældende internationale indregningsstandarder for omsætning (IFRS 15 og den tilsvarende amerikanske standard ASC 606) indregner en hovedmand hele transaktionsværdien som omsætning, mens en agent alene indregner sin kommission eller provision. To selskaber med identisk bruttotransaktionsværdi på 1.000 millioner kroner, identisk indtjening og identisk markedsværdi på 500 millioner kroner kan derfor have vidt forskellige P/S-tal alene som følge af regnskabsmæssig præsentation: indregner det ene selskab som agent en kommission på 10 procent af transaktionsværdien, bliver dets omsætning 100 millioner kroner, og P/S bliver $500/100 = 5,0$, mens det andet selskab, der indregner som hovedmand, får en omsætning på 1.000 millioner kroner og en P/S på $500/1.000 = 0,5$. Forskellen på ti gange skyldes udelukkende regnskabsmæssig præsentation af omsætningen og ikke nogen forskel i den underliggende værdiskabelse.

Ved værdiansættelse af selskaber med lav eller negativ margin anvendes P/S ofte sammen med en implicit tilbageregning til, hvilken P/E multiplen svarer til, hvis marginen forbliver uændret. Et selskab med en omsætning på 500 millioner kroner og en markedsværdi på 10.000 millioner kroner har en P/S på 20; ved en nuværende nettomargin på 2 procent svarer det til en indtjening på 10 millioner kroner og dermed en implicit P/E på $10.000/10 = 1.000$, hvilket ville være ekstremt højt, hvis marginen fastholdes uændret. Stiger marginen i stedet til 10 procent, bliver indtjeningen 50 millioner kroner, og den implicitte P/E falder til $10.000/50 = 200$. En høj P/S på et lavmargin-selskab er derfor i praksis en indpakket antagelse om fremtidig margin-ekspansion, og fortolkningen af nøgletallet kan ikke adskilles fra en vurdering af, hvor realistisk denne ekspansion er.