Value Aktier
En value aktie er en aktie, der handles til en lavere pris, end virksomhedens underliggende værdi tilsyneladende berettiger til. Tanken minder om at finde et velholdt hus til under den pris, tilsvarende huse i kvarteret normalt koster – markedet har af en eller anden grund overset eller undervurderet det, og køberen håber, at prisen før eller siden retter sig ind efter den reelle værdi.
Hvordan genkendes en value aktie
Investorer bruger typisk simple nøgletal til at spotte value aktier. De mest almindelige er en lav pris i forhold til virksomhedens indtjening (kaldet P/E) og en lav pris i forhold til virksomhedens bogførte egenkapital (kaldet P/B). Hvis en aktie handles til en pris, der er lav sammenlignet med disse to størrelser, kaldes den ofte “billig” eller “undervurderet” – og det er netop kendetegnet ved en value aktie.
Forestil sig to bagerbutikker i samme by. Den ene sælger for 10.000 kroner om måneden og har en butiksværdi (inventar, ovne, lokale) på 8.000 kroner. Den anden sælger for det samme, men har en butiksværdi på kun 3.000 kroner. Den første butik er relativt “billigere” i forhold til, hvad man reelt får med i handlen – det er samme logik, som ligger bag value aktier.
Modsætningen: vækstaktier
Value aktier stilles ofte op mod vækstaktier (growth aktier). Hvor en value aktie handles billigt i dag på baggrund af, hvad virksomheden allerede har opbygget, handles en vækstaktie ofte dyrt, fordi investorerne forventer, at virksomheden vokser meget i fremtiden. Man kan sammenligne det med at købe et modent frugttræ, der allerede bærer frugt, versus at plante et lille træ og betale for håbet om en stor høst om ti år.
Et regneeksempel
Antag en investor overvejer to virksomheder. Virksomhed A har en aktiekurs på 100 kroner og en indtjening per aktie på 20 kroner. Virksomhed B har en aktiekurs på 100 kroner og en indtjening per aktie på 5 kroner.
Virksomhed A betragtes her som den relativt billigere aktie målt på indtjening og vil typisk kategoriseres som en value aktie, mens Virksomhed B, med en langt højere pris i forhold til sin nuværende indtjening, snarere ligner en vækstaktie.
Hvorfor er en aktie billig
En lav pris i forhold til indtjening eller bogført værdi kan skyldes flere ting. Nogle gange har markedet simpelthen overset virksomheden. Andre gange afspejler den lave pris reelle problemer – faldende salg, forældet forretningsmodel eller høj gæld. Det er en central pointe ved value aktier, at en lav pris ikke automatisk er et godt køb; den kan også være en advarsel om, at virksomheden reelt er i vanskeligheder.
Value Aktier
Value aktier klassificeres systematisk gennem relative værdiansættelsesmultipler, hvor de mest anvendte er price-to-earnings (P/E), price-to-book (P/B) og price-to-cash-flow. En aktie placeres i value-kategorien, når disse multipler ligger lavt sammenlignet med det bredere marked eller sektoren, hvilket indikerer, at prisen er lav i forhold til de fundamentale regnskabsstørrelser, virksomheden allerede besidder eller genererer.
Book-to-market som klassificeringsstandard
I akademisk litteratur anvendes ofte det omvendte forhold, book-to-market (B/M), altså bogført egenkapital divideret med markedsværdi, i stedet for P/B. En høj B/M-ratio identificerer en value aktie, mens en lav B/M-ratio identificerer en vækstaktie. Denne konvention er central i faktorbaseret porteføljekonstruktion, hvor aktier sorteres og inddeles i grupper baseret på deres B/M-niveau relativt til det øvrige marked.
Eksempel: klassificering via B/M
Antag en portefølje bestående af to selskaber. Selskab X har en bogført egenkapital på 400 millioner kroner og en markedsværdi på 200 millioner kroner. Selskab Y har en bogført egenkapital på 100 millioner kroner og en markedsværdi på 500 millioner kroner.
Selskab X har en B/M på 2,0 og klassificeres som en value aktie, mens Selskab Y med en B/M på 0,2 klassificeres som en vækstaktie. Forskellen i multipel afspejler, at markedet prisfastsætter Selskab Y til langt mere end dets bogførte kapitalgrundlag, formentlig fordi investorerne forventer betydelig fremtidig vækst i indtjening eller cash flow, mens Selskab X handles tættere på – eller under – sin bogførte substans.
Sammenhængen til diskonteringsmodeller
Den lave prissætning af en value aktie kan udledes direkte af en dividendediskonteringsmodel. I den simple konstante vækstmodel gælder, at aktiekursen er en funktion af det forventede udbytte, det krævede afkastkrav og den langsigtede vækstrate:
\(P_0 = \frac{D_1}{r – g}\)
hvor D1 er det forventede udbytte i næste periode, r er afkastkravet, og g er den konstante vækstrate. Når g er lav, eller r er høj som følge af opfattet risiko, bliver nævneren stor, og prisen P0 bliver dermed relativt lav i forhold til den underliggende indtjening eller bogførte værdi. Dette er den formelle årsag til, at value aktier ofte findes i modne, lavvækst-sektorer eller i selskaber, markedet anser for finansielt sårbare: den lave multipel er en direkte konsekvens af enten lav forventet g eller høj r i nævneren.
Value versus vækst i porteføljesammenhæng
En investor, der systematisk overvægter value aktier frem for vækstaktier, følger en value-strategi. Denne strategi adskiller sig fra momentum-strategier og fra rene vækststrategier ved, at udvælgelseskriteriet er baseret på nutidige regnskabsmæssige multipler frem for forventet fremtidig indtjeningsvækst eller prishistorik. Historisk har value aktier og vækstaktier vist sig at bevæge sig i cyklusser, hvor den ene stilart periodisk outperformer den anden, hvilket har ført til udviklingen af faktormodeller, der forsøger at forklare denne systematiske forskel i afkast som en kompensation for en underliggende risikofaktor.
Value Aktier
Value-effekten formaliseres kvantitativt gennem Fama og Frenchs tre-faktor-model, hvor HML-faktoren (“High Minus Low”) konstrueres som afkastspændet mellem porteføljer med høj book-to-market og porteføljer med lav book-to-market. Modellen udvider CAPM’s enkeltfaktor-struktur:
\(R_i – R_f = \alpha_i + \beta_i (R_m – R_f) + s_i \cdot SMB + h_i \cdot HML + \epsilon_i\)
hvor koefficienten hi angiver aktiens loading på value-faktoren. En positiv og statistisk signifikant hi indikerer, at aktien bevæger sig systematisk med value-porteføljer og dermed bærer eksponering mod den risikofaktor, HML søger at indfange. Konstruktionen af HML sker gennem en dobbeltsortering på størrelse og B/M, hvor aktier inddeles i seks porteføljer på tværs af to størrelseskategorier og tre B/M-kategorier, hvorefter HML beregnes som simpel gennemsnitsforskel mellem de høje og de lave B/M-porteføljer, kontrolleret for størrelseseffekten.
Dekomponering via PVGO
Den mest rigoristiske måde at forstå, hvorfor en aktie handles med lav multipel, er gennem opdelingen af aktiekursen i nutidsværdien af eksisterende indtjeningskraft og nutidsværdien af fremtidige vækstmuligheder (Present Value of Growth Opportunities, PVGO):
\(V_0 = \frac{E_1}{r} + PVGO\)
hvor E1/r repræsenterer værdien af selskabet, hvis det udelukkende udbetalte hele sin indtjening som en evigvarende annuitet uden reinvestering, og PVGO repræsenterer merværdien fra reinvesteret kapital, der forventes at generere afkast ud over afkastkravet r. Ved at dividere gennem med E1 fås en direkte dekomponering af den justerede P/E-multipel:
\(\frac{P_0}{E_1} = \frac{1}{r} + \frac{PVGO}{E_1}\)
En value aktie karakteriseres i denne ramme ved, at PVGO-leddet udgør en lille eller ligefrem negativ andel af den samlede pris — markedet tillægger med andre ord selskabets fremtidige reinvesteringsmuligheder ringe eller ingen merværdi ud over det, kapitalen allerede genererer i dag. Dette står i modsætning til en vækstaktie, hvor PVGO-komponenten kan udgøre hovedparten af den samlede markedsværdi.
Regneeksempel: PVGO-dekomponering
Antag et selskab med forventet indtjening per aktie E1 på 12 kroner, et afkastkrav r på 10 procent og en aktuel markedspris P0 på 96 kroner.
Værdien uden vækst beregnes som:
\(\frac{E_1}{r} = \frac{12}{0{,}10} = 120\)
Da markedsprisen er 96 kroner, mens no-growth-værdien er 120 kroner, indikerer det en negativ PVGO:
\(PVGO = P_0 – \frac{E_1}{r} = 96 – 120 = -24\)
En negativ PVGO betyder, at markedet forventer, at selskabets fremtidige reinvesteringer i gennemsnit vil generere et afkast under afkastkravet r, hvilket destruerer værdi relativt til at udbetale hele indtjeningen direkte. Dette er et typisk kendetegn ved dybt undervurderede value aktier eller value-fælder, hvor den lave multipel afspejler en reel forventning om kapitalallokeringsproblemer, snarere end en markedsmæssig fejlprisfastsættelse.
Risikobaseret versus adfærdsmæssig forklaring
To konkurrerende forklaringsrammer anvendes til at forstå, hvorfor value-præmien historisk har eksisteret. Den risikobaserede forklaring, som Fama og French selv argumenterer for, betragter høj B/M som et signal om finansiel distress-risiko: selskaber med lav markedsværdi relativt til bogført kapital befinder sig ofte i sektorer eller situationer med forhøjet konkursrisiko eller cyklisk sårbarhed, og den højere forventede afkast på value aktier er dermed en kompensation for at bære denne systematiske risiko, ikke en gratis frokost. Den adfærdsmæssige forklaring peger i stedet på systematisk overreaktion: investorer ekstrapolerer historiske lave vækstrater for langt ud i fremtiden for value-selskaber og tilsvarende høje vækstrater for vækstselskaber, hvilket presser value-aktiers priser unødigt lavt relativt til deres fundamentale værdi. Når den faktiske indtjeningsudvikling efterfølgende overrasker positivt i forhold til de nedjusterede forventninger, korrigeres kursen opad, hvilket realiserer merafkastet.
Interaktion med relaterede instrumenter og modeller
Value-eksponering kan i praksis opnås eller afdækkes gennem flere kanaler ud over direkte aktieudvælgelse. Kvantitative porteføljer konstrueres ofte som en long-short-strategi, hvor HML-faktoren replikeres direkte ved at holde en lang position i høj-B/M-aktier og en kort position i lav-B/M-aktier, hvilket isolerer value-eksponeringen fra den generelle markedsrisiko. Optioner skrevet på enkeltaktier eller på value-orienterede indeks kan anvendes til at tage struktureret eksponering mod eller imod value-faktoren uden direkte aktiebeholdning, ligesom multifaktor-modeller, der udvider Fama-French-rammen med yderligere faktorer som profitabilitet og investeringsintensitet, ofte inddrager value-multiplen som én blandt flere forklarende variable for tværsnittet af aktieafkast. Disse instrumenter og modeller behandles som selvstændige emner med egne definitionsmæssige rammer, men value-multiplens rolle som input eller underliggende faktor er central i deres konstruktion.
Value Aktier
Alle Har ret til finansiel dannelse
Investering er nok den bedste vej til økonomisk frihed. Hos ABCapital ønsker vi at motivere og forberede alle til at investere. Vi vil gerne gøre investering til en god oplevelse for alle — og sikre, at nybegyndere, i en verden af “investeringsguruer” og TikTok-eksperter, kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
Hvad tilbyder ABCapital?
Ordbog
En ordbog skrædersyet til dit niveau. Vælg selv om du har brug en forklaring på begynder, øvet eller ekspertniveau. Find +50 begreber med 3 forklaringer til hvert. Fra simple eksempler til sammenhænge på tværs af begreber. I finans og investering hænger ting oftest sammen – stiger renten, kan indtjeningen falde, falder indtjeningen påvirker det værdiansættelsen…
Gratis kursus
Vi mener at investering er for alle. Derfor har vi sammensat et kursus bestående af 20 moduler, hvor du bliver taget igennem alt hvad der kan tænkes nødvendigt for at blive klar til at investere. Hvis der er én ting vi kunne sikre for alle, så var det at deres første investering var en god oplevelse. Bliv klar til aktiemarkedet med et gratis kursus der ikke har nogne skjult agenda
Hvem står bag ABCapital?
Mit navn er Kasper Wesenberg. Jeg er ikke noget investeringsgeni, og jeg investerer ikke bedre end gennemsnittet. Jeg har set en stigende tendens til, at folk deler deres investeringsrejse på TikTok og andre medier, hvor nogle skaber reel værdi, mens andre fremmer investering på en decideret usund måde.
Med ABCapital håber jeg at give kommende investorer muligheden for at lære deres ABC om investering, inden de kaster sig ud i det.
Jeg har en HA (almen) fra CBS med tungt fokus på statistik og regnskab, og læser nu en kandidat i Finance and Investments. med tungt fokus på statistik og regnskab, og læser nu en kandidat i Finance and Investments samme sted. Jeg er hverken uddannet investeringsrådgiver eller har taget fancy kurser, men uddannelsen giver mig teoretiske og statistiske indsigter i investeringsverdenen.