Volatilitet
Volatilitet er et mål for, hvor meget prisen på et finansielt aktiv svinger op og ned over en given periode. Jo større og hyppigere prisudsvingene er, desto højere er volatiliteten – uanset om aktivet i gennemsnit stiger eller falder over samme periode. To aktiver kan ende med nøjagtig samme samlede afkast efter en måned, men have en helt forskellig rejse derhen, og det er netop den forskel, volatilitet forsøger at indfange.
En lige landevej eller en bumlet grusvej
Man kan sammenligne to biler, der begge kører fra punkt A til punkt B og ankommer på samme tidspunkt. Den ene kører på en lige og jævn landevej med konstant hastighed. Den anden kører på en smal grusvej fyldt med huller, hvor føreren konstant må bremse hårdt op og accelerere igen. Selvom begge biler ender samme sted, er oplevelsen undervejs vidt forskellig – den ene tur er forudsigelig og rolig, den anden er ujævn og uforudsigelig. Aktivet med den bumlede rejse har høj volatilitet, mens aktivet med den jævne rejse har lav volatilitet, selv hvis slutresultatet er identisk.
Rolig kontra urolig prisudvikling
Antag at Aktie A koster 100 kroner mandag morgen og i løbet af ugen bevæger sig til 101, 99, 100,50 og til sidst 100 kroner fredag. Udsvingene fra dag til dag ligger typisk i størrelsesordenen 1 procent. Antag samtidig, at Aktie B også koster 100 kroner mandag, men i løbet af den samme uge bevæger sig til 112, 91, 108 og til sidst 95 kroner. Her ligger de daglige udsving typisk i størrelsesordenen 10 til 20 procent. Begge aktier starter og ender i nogenlunde samme niveau, men Aktie B har været markant mere volatil undervejs, fordi udsvingene har været langt større i deres omfang.
Hvorfor størrelsen af udsvingene betyder noget
Volatilitet skelner ikke mellem gode og dårlige nyheder – en kraftig stigning tæller lige så meget som et kraftigt fald, fordi begge dele er udtryk for usikkerhed om, hvor prisen bevæger sig hen. En investor, der ejer en aktie med høj volatilitet, må derfor være forberedt på at se værdien af sin investering svinge markant, både opad og nedad, inden det endelige resultat viser sig. Det er denne usikkerhed om vejen derhen, som volatilitet sætter tal på.
Volatilitet
Volatilitet defineres statistisk som spredningen af et aktivs afkast omkring dets gennemsnitlige afkast, og den mest anvendte måleenhed er standardafvigelsen af afkastene. Standardafvigelsen for en stikprøve af afkast beregnes som
hvor r er afkastet i periode , er gennemsnitsafkastet over de perioder, og anvendes i nævneren, fordi der er tale om et estimat baseret på en stikprøve frem for hele populationen.
Et beregningseksempel
Antag fem på hinanden følgende daglige afkast for et aktiv: 1,0 procent, minus 2,0 procent, 1,5 procent, minus 0,5 procent og 1,0 procent. Gennemsnitsafkastet er
Afvigelserne fra gennemsnittet er henholdsvis 0,0080, minus 0,0220, 0,0130, minus 0,0070 og 0,0080, og de kvadrerede afvigelser summerer til 0,000830. Variansen bliver dermed
og standardafvigelsen, altså den daglige volatilitet, bliver
Annualisering af volatilitet
Fordi volatilitet typisk angives på årsbasis for at gøre tal sammenlignelige, skaleres den daglige standardafvigelse op ved at gange med kvadratroden af antallet af handelsdage i et år, konventionelt sat til 252:
Denne kvadratrodsregel bygger på en antagelse om, at afkastene er uafhængige og identisk fordelte fra dag til dag, så variansen simpelthen adderes over perioder, og standardafvigelsen dermed skalerer med kvadratroden af tid. Med eksemplet ovenfor giver det
Historisk volatilitet versus implicit volatilitet
Historisk volatilitet, også kaldet realiseret volatilitet, beregnes bagudrettet ud fra allerede observerede prisdata på den måde, der er vist ovenfor. Implicit volatilitet er derimod fremadrettet og udtrykker markedets forventning til den fremtidige volatilitet over en options resterende løbetid. Den findes ikke ved at analysere historiske kurser, men ved at tage en options observerede markedspris og finde den volatilitet, der indsat i en optionsprisfastsættelsesmodel, som eksempelvis Black-Scholes-Merton-modellen, netop giver denne markedspris. Implicit volatilitet er derfor et udtryk for markedsdeltagernes kollektive forventning og behøver ikke svare til den historiske volatilitet, hverken den der er observeret forud, eller den der senere realiseres.
Volatilitet
Estimation baseret på intradagsdata
Den klassiske close-to-close-metode anvender udelukkende én observation per periode, nemlig lukkekursen, og kasserer dermed al information om, hvordan prisen bevægede sig inden for selve handelsdagen. Parkinson-estimatoren udnytter i stedet dagens højeste og laveste kurs og er baseret på antagelsen om en driftfri geometrisk Brownsk bevægelse:
hvor og er dagens højeste og laveste kurs. Antag tre konstruerede handelsdage med følgende høj/lav-niveauer: dag et 101,20 og 99,00, dag to 102,50 og 98,70, samt dag tre 100,80 og 99,50. De logaritmiske forhold bliver henholdsvis 0,0220, 0,0378 og 0,0130, og de kvadrerede værdier summerer til 0,002082. Med fås
svarende til en daglig volatilitet på cirka 1,58 procent og en annualiseret volatilitet på cirka 25,1 procent. Fordi estimatoren udnytter information fra hele dagens handelsinterval frem for kun ét enkelt punkt, er den statistisk mere effektiv end close-to-close-metoden for samme antal observationer, om end den forudsætter, at der ikke forekommer prisspring mellem lukning og næste åbning. Garman-Klass-estimatoren udvider Parkinson-tilgangen ved også at inddrage åbnings- og lukkekurs:
hvilket øger den statistiske effektivitet yderligere, men samtidig kan give et negativt varians-estimat, når der forekommer store spring mellem forrige lukkekurs og dagens åbningskurs. Rogers-Satchell-estimatoren adresserer en anden svaghed ved både Parkinson- og Garman-Klass-tilgangen, nemlig antagelsen om nul-drift i prisen inden for perioden, og forbliver konsistent selv når aktivet har en systematisk trend i estimationsvinduet.
Eksponentiel vægtning og betinget volatilitet
Fremfor at tillægge alle historiske observationer lige stor vægt, som i den simple standardafvigelse, kan volatilitet estimeres med et eksponentielt vægtet glidende gennemsnit (EWMA), hvor nyere observationer tillægges større vægt end ældre:
Med en typisk daglig henfaldsfaktor på , et forudgående varians-estimat på og et nyt observeret afkast på fås
svarende til en opdateret daglig volatilitet på cirka 1,46 procent og annualiseret cirka 23,3 procent. Denne fremgangsmåde reagerer hurtigere på nye chok end et simpelt historisk gennemsnit, men mangler et ankerpunkt til en langsigtet normalvolatilitet, hvilket adresseres af GARCH-modellen. I GARCH(1,1)-formuleringen bestemmes den betingede varians som
hvor er det foregående periodes uventede afkastkomponent. Så længe , er processen stationær og trækker mod en langsigtet varians givet ved
Med , og er , og den langsigtede daglige varians bliver , svarende til en langsigtet daglig volatilitet på 1,0 procent og annualiseret cirka 15,9 procent. Med samme chok som i EWMA-eksemplet, , og samme udgangsvarians σt2=0,0002075, giver ét-periodes-prognosen
svarende til cirka 1,465 procent dagligt og 23,3 procent annualiseret – tæt på EWMA-estimatet, men med en indbygget tendens til over tid at trække tilbage mod den langsigtede varians. For en prognosehorisont h perioder frem gælder
Med samme tal ses det, at , hvilket giver en tiperiodersprognose på , svarende til cirka 1,40 procent dagligt og 22,2 procent annualiseret. Prognosen bevæger sig altså gradvist fra det aktuelt forhøjede niveau ned mod det langsigtede gennemsnit i takt med, at horisonten forlænges, hvilket illustrerer volatilitetens middelreversion. Denne mekanik afspejler samtidig det fænomen, der kaldes volatilitetsklynger: store prisbevægelser, uanset fortegn, har en tendens til at blive efterfulgt af yderligere store bevægelser, mens rolige perioder har en tendens til at forblive rolige, hvilket netop er årsagen til, at den betingede varians i GARCH-strukturen er autoregressiv i de kvadrerede chok.
Terminsstruktur, skew og risikopræmie
Implicit volatilitet varierer systematisk på tværs af både udnyttelseskurs og løbetid. På tværs af løbetider danner implicit volatilitet en terminsstruktur, der under rolige markedsforhold typisk hælder opad, fordi usikkerheden om prisniveauet naturligt akkumuleres over en længere periode, mens strukturen under akut markedsuro kan vende og hælde nedad, fordi den kortsigtede volatilitet spidser til, mens markedet fortsat forventer, at volatiliteten på længere sigt vil vende tilbage mod et mere normalt niveau. På tværs af udnyttelseskurser observeres typisk en skew, hvor optioner med lav udnyttelseskurs handler til en højere implicit volatilitet end optioner med høj udnyttelseskurs på samme underliggende aktiv. En medvirkende strukturel forklaring er den såkaldte gearingseffekt: når prisen på det underliggende aktiv falder, mens virksomhedens gæld forbliver nogenlunde konstant, stiger den finansielle gearing mekanisk, hvilket øger følsomheden – og dermed volatiliteten – af egenkapitalens afkast yderligere. Denne mekanisme skaber en negativ samvariation mellem prisniveau og volatilitet og bidrager til, at nedadrettet beskyttelse prisfastsættes med relativt højere implicit volatilitet end tilsvarende opadrettet eksponering. Implicit volatilitet har desuden en strukturel tendens til at ligge over den volatilitet, der efterfølgende realiseres, hvilket udgør en volatilitetsrisikopræmie: fordi volatilitet har en tendens til at stige netop i de markedstilstande, hvor andre aktiver falder i værdi, er instrumenter, der stiger i værdi, når volatiliteten stiger, attraktive som afdækning, og sælgere af denne beskyttelse kræver kompensation i form af en implicit volatilitet, der ligger over den forventede efterfølgende realiserede volatilitet. Det mest kendte markedsbaserede mål for implicit volatilitet er VIX-indekset, der ikke beregnes ved at invertere en enkelt options pris, men ved en modelfri metode, som aggregerer priserne på en bred vifte af optioner med forskellige udnyttelseskurser til ét samlet volatilitetsestimat for en fast horisont. Volatiliteten kan selv have en svingende volatilitet, ofte betegnet vol-of-vol, hvilket blandt andet afspejles i indeks som VVIX, der måler usikkerheden om VIX’ egen fremtidige udvikling. Mere avancerede prisfastsættelsesmodeller for optioner, som Heston-modellen, behandler volatilitet som en selvstændig stokastisk proces med sin egen middelreversion og volatilitet, mens jump-diffusionsmodeller som Mertons model tillader diskontinuerte spring i det underliggende aktiv, hvilket typisk viser sig som en stejlere kortsigtet skew i den implicitte volatilitetsflade.
Alle Har ret til finansiel dannelse
Investering er nok den bedste vej til økonomisk frihed. Hos ABCapital ønsker vi at motivere og forberede alle til at investere. Vi vil gerne gøre investering til en god oplevelse for alle — og sikre, at nybegyndere, i en verden af “investeringsguruer” og TikTok-eksperter, kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
Hvad tilbyder ABCapital?
Ordbog
En ordbog skrædersyet til dit niveau. Vælg selv om du har brug en forklaring på begynder, øvet eller ekspertniveau. Find +50 begreber med 3 forklaringer til hvert. Fra simple eksempler til sammenhænge på tværs af begreber. I finans og investering hænger ting oftest sammen – stiger renten, kan indtjeningen falde, falder indtjeningen påvirker det værdiansættelsen…
Gratis kursus
Vi mener at investering er for alle. Derfor har vi sammensat et kursus bestående af 20 moduler, hvor du bliver taget igennem alt hvad der kan tænkes nødvendigt for at blive klar til at investere. Hvis der er én ting vi kunne sikre for alle, så var det at deres første investering var en god oplevelse. Bliv klar til aktiemarkedet med et gratis kursus der ikke har nogne skjult agenda
Hvem står bag ABCapital?
Mit navn er Kasper Wesenberg. Jeg er ikke noget investeringsgeni, og jeg investerer ikke bedre end gennemsnittet. Jeg har set en stigende tendens til, at folk deler deres investeringsrejse på TikTok og andre medier, hvor nogle skaber reel værdi, mens andre fremmer investering på en decideret usund måde.
Med ABCapital håber jeg at give kommende investorer muligheden for at lære deres ABC om investering, inden de kaster sig ud i det.
Jeg har en HA (almen) fra CBS med tungt fokus på statistik og regnskab, og læser nu en kandidat i Finance and Investments. med tungt fokus på statistik og regnskab, og læser nu en kandidat i Finance and Investments samme sted. Jeg er hverken uddannet investeringsrådgiver eller har taget fancy kurser, men uddannelsen giver mig teoretiske og statistiske indsigter i investeringsverdenen.